Måltagning til Mic-Key®
Når du får en direkte anlagt Mic-Key-sonde på hospitalet, måler personalet, hvor langt der er fra hudniveau til mavesækken (stomalængde). Da Mic-Key-sonden sidder tæt ind til huden, er det vigtig, at skaftet på din Mic-Key har den helt rigtige længde til dig. Længden kan ændre sig, fx når børn vokser, ved vægtøgning eller vægttab.
Sådan bruger du målepinden
Hvis du skal skifte til en anden længde, kan du nemt og sikkert tage mål til en ny Mic-Key ved hjælp af den særlige målepind.
Sådan måler du længden til mavesækken
1. Tøm ballonen for vand, og tag Mic-Key ud.
2. Før målepinden forsigtigt ind.
3. Fyld ballonen med 3 ml vand.
4. Træk målepinden forsigtigt tilbage, indtil ballonen støder mod mavesækken.
5. Tryk måleskiven ned, så den rammer huden.
6. Aflæs længden på målepinden, og skriv tallet ned.
7. Mål én gang i siddende stilling og én gang i liggende stilling. Gennemsnittet af de 2 mål = længden på din nye Mic-Key. Så hvis længden i siddende stilling er 5 cm, og længden i liggende stilling er 3 cm – så skal længden på din Mic-Key være 4 cm.
8. Tøm ballonen for vand, og fjern målepinden.
9. Indsæt din Mic-Key igen.
Målepinden kan sagtens genbruges, men husk at skylle den efter brug.
Interaktiv guide om Mic-Key
Brug vores interaktive guide for at se animationer af, hvordan du anvender og passer din Mic-Key:
Mic-Key brugervejledning
Du kan downloade vores Mic-Key brugervejledning i pdf-format.