Sådan er Mic-Key opbygget

Sådan er Mic-Key® opbygget

Mic-Key bliver holdt på plads på maven af en lille vandfyldt ballon, som sidder på indersiden af maven. På ydersiden sidder selve Mic-Key-sonden – en knapsonde, som du kan give mad, væske og medicin gennem. Du tilkobler bestemte slanger til sonden, alt efter om du skal give medicin eller om maden er tyk eller tynd. En antitilbageløbsventil på Mic-Key’en gør indgiften lettere og sikrer, at maveindholdet ikke ryger ud.

Sådan giver du ernæring, væske og medicin med Mic-Key

Når du giver ernæring, væske og medicin, sker det gennem ernæringsventilen. Sæt en forlængerslange på for at åbne ventilen. Læs vores vejledning i, hvordan væske, ernæring og medicin gives gennem Mic-Key. I ernæringsventilen sidder en antitilbageløbsventil, som forhindrer maveindholdet i at løbe ud på maveskindet. På ernæringsventilen er diameteren (Fr.) og længden (cm) på din Mic-Key indgraveret. Oplys disse numre, når du bestiller ny Mic-Key, så du får den rigtige størrelse. Bestil en ny Mic-Key.

Prop til ernæringsventil

Sæt altid proppen på ernæringsventilen igen, når du har givet mad, væske eller medicin. På siden af ernæringsventilen er der indgraveret et lotnummer (produktionsnummer). Dette nummer får du kun brug for, hvis du skal reklamere over din Mic-Key.

Silikoneballon

Mic-Key bliver holdt på plads af en vandfyldt silikoneballon, som sidder på indersiden af mavesækken. Du må ikke fylde ballonen med andet end vand eller sterilt vand. I Mic-Key Fr. 12 er der plads til maksimalt 5 ml vand i ballonen, og i Mic-Key Fr. 14 og opefter er der plads til maksimalt 10 ml vand i ballonen. Husk at kontrollere vandmængden i ballonen en gang om ugen. Læs vejledningen om, hvordan vandet i ballonen skiftes.

Ballonport

Ballonporten bruges til at fylde og tømme silikoneballonen for vand. Vi anbefaler, at du fylder 3 – 5 ml vand i. Du må kun bruge ballonporten, når du skal skifte vand i ballonen. Ballonporten er tydeligt mærket med BAL. Læs vejledningen om, hvordan vandet i ballonen skiftes.

Skaft

Skaftet er den del af Mic-Key, som sidder i den lille åbning til mavesækken. Mic-Key skal sidde helt tæt, og derfor er det nødvendigt at måle, hvor langt skaftet skal være. Det gør man med en speciel målepind.
Se, hvordan man måler op til din Mic-Key.

Interaktiv guide om Mic-Key

Brug vores interaktive guide for at se animationer af, hvordan du anvender og passer din Mic-Key:

Mic-Key brugervejledning

Du kan downloade vores Mic-Key brugervejledning i pdf-format.


 

Undgå at forlængerslangen går i stykker

Fjern alle madrester/sondemad nede i konnektoren – det har nemlig tendens til at klistre, så det er umuligt at fjerne madslangen efter brug. Brug evt. en tandbørste eller vores ENClean-børste til dette formål.
Se, hvordan du gør her.

Senest opdateret  06-04-2020

Du forlader nu MicKey.dk

Du har valgt et link, der tager dig væk fra MicKey.dk. Klik på annuller for at vende tilbage til MicKey.dk eller klik fortsæt for at blive på hjemmesiden.