Børn og PEG-sonder

Børn og PEG-sonde

Når dit barn begynder at få sondemad, bør du starte med at give hyppige små måltider – følg altid hospitalets/lægens/diætistens anvisninger. Men efterhånden, som barnet vokser, kan maven indeholde mere og mere mad. Vær tålmodig, og øg langsomt mængden af sondemad fra måltid til måltid. Barnet skal helst sidde op, mens det spiser.

Opstart af sondemad via PEG-sonde

Aftal med jeres diætist/lægen/hospitalet, hvordan I starter op med sondemad, samt hvordan det videre forløb skal være. Det er individuelt fra barn til barn, hvor lang tid det tager at give sondemad, og hvilken metode der passer bedst. Mens nogle børn kan have glæde af at få deres sondemad kontinuerligt ved hjælp af pumpe, foretrækker andre det på en anden måde. Man skal se på det enkelte barn.

Lær barnet om mad

Selvom dit barn får sin ernæring gennem en sonde, er det vigtigt, at barnet deltager i samværet omkring spisebordet ved familiens måltider. Her kan du evt. motivere dit barn til at røre ved maden og smage på den, nøjagtigt som alle andre børn gør. På den måde får dit barn kendskab til almindelig mad og lærer samtidig de sociale regler ved spisebordet.

Hudpleje

Plej huden omkring hudåbningen (stomaet) omhyggeligt, så den holder sig ren og tør. Du bør også rengøre forlængerslangen en gang om dagen, ligesom det anbefales at bade barnet dagligt. Følg i øvrigt retningslinjerne fra hospitalet/lægen.

Mundpleje

Spædbørn

Børn med tænder

Munden er en meget følsom del af et lille barns krop. Selvom barnet ikke kan sutte eller synke godt nok til at spise, er sutterefleksen bevaret – og det er vigtigt at vedligeholde og stimulere barnets sutte- og synkerefleks. Lad eventuelt barnet sutte på en sut, mens det bliver sondemadet. Giv større børn lidt at tygge på. Det stimulerer både mundens muskler og spytsekretionen og giver samtidig barnet en mæthedsfornemmelse. Derudover er regelmæssig mund- og tandpleje meget vigtigt.

Stor bevægelsesfrihed

Med en Mic-Key-mavesonde er dit barn sikret stor bevægelsesfrihed. De mindste kan eksempelvis ligge på maven, uden at Mic-Key-sonden kommer i vejen. Og på den måde er der rig mulighed for, at de kan skubbe sig op og begynde at kravle, hvilket har stor betydning for barnets motoriske udvikling. Større børn, der bruger Mic-Key, kan sagtens deltage i sports- og udendørsaktiviteter, og der er heller intet i vejen for at lade dem svømme. I skal dog undgå svømning, hvis der er det mindste tegn på infektion eller sivning omkring hudåbningen (stomaet), eller hvis barnet har nedsat immunforsvar.


 

Senest opdateret  06-04-2020

Du forlader nu MicKey.dk

Du har valgt et link, der tager dig væk fra MicKey.dk. Klik på annuller for at vende tilbage til MicKey.dk eller klik fortsæt for at blive på hjemmesiden.