Hvorfor får man en PEG-sonde

Hvorfor får man en PEG-sonde?

Det kan virke meget overvældende at skulle have anlagt en PEG-sonde, især hvis det er første gang. Du forestiller dig måske, at det er slut med ting som at træne, svømme, lege osv., og hvad med det sociale, der er forbundet med det at spise sammen? Samtidig vil du formentlig have en masse spørgsmål om brug og pleje af sonden.

Synkebesvær og PEG-sonde

Lider du af synkebesvær, vil du måske få anbefalet en PEG-sonde af hospitalet. Synkebesvær (dysfagi) kommer til udtryk ved, at man har problemer med at spise og sluge. Det kan skyldes, at man ikke kan udløse synkerefleksen, så maden ikke kommer videre fra munden og frem til fordøjelsessystemet. Derudover kan man sluge maden forkert, så den løber ned i luftvejene. Resultatet kan være, at mad og væske ender i lungerne, hvilket kaldes aspiration.

Hvornår kan man få brug for en PEG-sonde?

Behovet for en PEG-sonde kan vare hele livet eller blot forekomme i perioder, og der kan være mange grunde til at få en sonde. Fx:

  • Synkebesvær pga. slagtilfælde, ALS (amyotrofisk lateral sklerose), MS (multipel sclerose), Parkinsons etc.
  • Sygdomme som gør, at man ikke kan spise eller drikke tilstrækkeligt.
  • Øget ernæringsbehov, brandskader og lign.
  • Tab af appetit på grund af sygdom/behandling
  • Gastroøsofageal reflukssygdom (tilbageløb af mavesyre fra mavesækken til spiserøret), irriteret tyktarm osv.
  • Cystisk fibrose, KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom)
  • Medfødte hjertefejl, hjertesvigt
  • Transplantationer
  • Handicap
  • Neurologiske dysfunktioner

Fordele ved PEG-sonde

Der findes mange fordele ved at indtage næring via en PEG-sonde i forhold til at få det via nasalsonde. Når man får sin mad via PEG-sonde (fx en Mic-Key), minder det om den form for ernæring, som kroppen er vant til at få, ligesom tarmen er det normale sted for optagelse af føde. På den måde bliver tarmen aktiveret, og det bliver derfor lettere at genoptage spisning ad naturlig vej, når man igen har mulighed for det. En PEG-sonde anlægges altid på hospitalet.

Du kan stadig spise og være aktiv

Når du får en PEG-sonde, betyder det ikke nødvendigvis, at du skal sige farvel til mad og drikke – du kan stadig spise og drikke i det omfang, du magter. Derudover kan du, med en PEG-sonde som fx Mic-Key, stadig have et aktivt liv. Det er nemlig en knap-sonde, hvilket vil sige, at der kun sidder en lille knap uden på huden. Det betyder, at du fx stadig kan tage på stranden og i svømmehallen, selvom du har en sonde i maven. Få mere information om Mic-Key-sonden.


 

Senest opdateret  06-04-2020

Du forlader nu MicKey.dk

Du har valgt et link, der tager dig væk fra MicKey.dk. Klik på annuller for at vende tilbage til MicKey.dk eller klik fortsæt for at blive på hjemmesiden.